-
1 ond
ond [onˀ] böse, schlecht, schlimm, übel;det onde das Böse;jeg får ondt mir wird übel ( oder schlecht);give ondt af sig schimpfen;gøre ondt wehtun, schmerzen;jeg har ondt i hovedet (maven) ich habe Kopfschmerzen (Magenschmerzen);jeg har ondt af ham er tut mir leid;han har ondt ved ngt. etwas fällt ihm schwer;sætte ondt i én jemanden aufhetzen;